Forside
Om Cinnober
Kontakt

logo

Udgivelser:

New York City Blues
Next Step Reality
Spor af virkeligheden
Dokumentar
Documentary
Maleriets stemme
La voix de la peinture

 

 

NEW YORK CITY BLUES

af Bente Jensen, med forord af Ole Lindboe

Dette katalog omhandler udstillingen NEW YORK CITY BLUES, hvor New York kunstnerne Grace Graupe Pillard og Robin Tewes og de danske kunstnere Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen tager os stilfærdigt og insisterende med ind i det store maleri kaldet New York.

I deres værker kommer de visuelt og mentalt ind under huden på NYC. Der er byen, og der er menneskene, der befolker den. Kunstnerne skildrer NYC gennem disse to optikker og føjer hver især en tone til den store blues om den store by.

Kunsthistoriker Bente Jensen beskriver de 4 kunstneres indgangsvinkel til udstillingen og kataloget har forord af Ole Lindboe, som har besøgt New York 77 gange.

Kataloget indeholder et engelsk resumé af al tekst og er rigt illustreret med værker af de 4 kunstnere.

 


Tekst: Bente Jensen - Ole Lindboe
Layout: Cinnober
Fotos: kunstnerne
Tryk: Handy-Print A/S
ISBN 978-87987429-6-8
© Cinnober Edition 2012, København

 

         

                                                                                               

                                   

Grace Graupe Pillard er født i New York City. Uddannet på Music & Art High School, City College of NY, City University of NY, Art Student’s League of NY.

Udstillet på utallige museer (bl. a. MOMA) og gallerier i New York, og i resten af USA, samt i London.

Modtaget legater fra bl.a. New Jersey State Council on the Arts og Center for Innovative Printmaking, og udført adskillige offentlige udsmykningsopgaver.

Repræsenteret i samlinger, fx. The Newark Museum, The New Jersey State Museum, Malcom Forbes, The Roland Gibson Foundation, Robert Wood Johnson, Bell Laboratories, Jersey City Museum og Coca-Cola Corporation.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                         

Robin Tewes er født i New York City. Uddannet 1978 C.U.N.Y. B.F.A, Magna Cum Laude, Hunter College, New York City.

Udstillet på utallige museer og gallerier i New York, og i resten af USA, samt i Toronto, London, Gent, Mexico City, Beijing og Paris.

Modtaget legater fra bl.a. Edwin Austin Abbey Mural Workshop Fellowship, Pace University Residency Painting Program, Pollock-Krasner Foundation Award, Adolph and Esther Gottlieb Foundation Award og New York Foundation for the Arts.

Repræsenteret i samlinger, fx Michael L. Royce, Neuberger Berman Museum Collection og MOMA.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jonna Pedersen er født i 1971 i Lumby, Odense. Uddannet på Bjørn Ignatius Øckenholts Frederikbergske Billedkunstskole, Ealing Art College i London og hos kunstmaler Håkan Nyström. Medlem af Bkf.

Debuterede i 2005 på Charlottenborgs Forårsudstilling, siden da antagelse på 10 censurerede udstillinger.
Udstillet i New York, Berlin, Boston, London, Amsterdam, Barcelona og mange steder i Danmark.

Modtaget arbejds- og rejselegater fra bl.a. Statens Kunstfond, Statens Kunstråd, Oticon Fonden og Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.

Repræsenteret i samlinger, fx Alexandre Gertsman Contemporary Art Collection, New York og Sociale Verzekeringsbank, Zaanstad, Holland samt private samlinger.
 

 

 

 

 

 

 

 

Bjørn Eriksen er født 1957 i Nyborg. Uddannet på Danmarks Designskole i 1986.

Debuterede 19 år gammel på Galleri Danehof i Nyborg og i 1985 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Siden er det blevet til deltagelse på 10 censurerede udstillinger, galleriudstillinger i New York, Berlin, Barcelona, Hamborg, London, Amsterdam
og i danske gallerier, kunsthaller og museer.

Legater fra bl.a. Statens Kunstråd, Oticon Fonden, Toyota Fonden. Medlem af Bkf, optaget i Weilbachs Kunstnerleksikon.

Repræsenteret offentligt: Odense Universi-tetshospital, Vester Vamdrup Skole, Frederiksberg Rådhus, Kolding Rådhus, Synoptik, Odsherred Kommune og Uden-rigsministeriet.